Hvad siger forskningen om kropsterapi?

Kropsterapi bliver i stigende grad brugt som støtte ved stress, spændinger og psykisk uro. Men hvad siger forskningen egentlig – og hvordan hænger det sammen med den oplevelse mange har i praksis?

Nanna

4/17/20262 min read

photo of library with turned on lights
photo of library with turned on lights

Et felt i udvikling

Forskningen i kropsterapi er stadig relativt ny.

Der findes endnu ikke lige så meget evidens som for klassisk samtaleterapi, men flere studier inden for kropsorienteret terapi peger i en lovende retning – særligt i forhold til stress, angst og traumer.

En videnskabelig gennemgang af kropsorienteret psykoterapi finder, at metoden kan have en positiv effekt på både psykiske og kropslige symptomer, men også at der er behov for flere og større studier.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8276649/

Dansk forskning: Manuvision og PTSD

I Danmark er der lavet et studie på Manuvision kropsterapi i samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet. (Manuvision og Totum Kropsterapi ligner meget hinanden.)

Her undersøgte man effekten på krigsveteraner med PTSD.

Resultaterne viste:

  • en reduktion i PTSD-symptomer

  • forbedret trivsel hos flere deltagere

  • størst effekt, når behandlingen blev brugt som supplement


Studiet var relativt lille, men peger på, at kropsorienteret behandling kan have en målbar effekt.

https://manuvision.dk/forskning/

Hvorfor arbejde med kroppen?

Moderne forskning i nervesystemet peger på, at belastning ikke kun er noget, vi tænker – men også noget, vi mærker i kroppen.

Når vi er stressede over tid, kan det vise sig som:

  • spændinger

  • uro

  • træthed

  • en følelse af konstant alarmberedskab

Kropsorienterede tilgange arbejder med at regulere det, man kalder det autonome nervesystem

– altså kroppens måde at gå i alarm og finde ro igen.

Hvad forskningen peger på

På tværs af studier og praksis er der nogle mønstre:

  • Kropsterapi kan hjælpe med at berolige nervesystemet

  • Den kan have effekt på stress og traumerelaterede symptomer

  • Den fungerer ofte bedst som supplement til andre terapiformer


Samtidig er det vigtigt at sige:

  • Effekten varierer fra person til person

  • Der mangler stadig mere solid forskning

  • Det er ikke en universel løsning

Hvordan opleves det i praksis?

Selvom forskningen stadig er under udvikling, er der mange, der oplever:

  • at få mere ro i kroppen

  • bedre kontakt til egne grænser

  • mindre spænding og uro

For nogle er det første gang, de arbejder direkte med kroppen som en del af deres proces.

En tilgang uden quick fixes

Kropsterapi er ikke en hurtig løsning.

Det er en proces, hvor kroppen gradvist får mulighed for at:

  • give slip på spændinger

  • finde ro

  • reagere på en ny måde

For nogle giver det god mening. For andre mindre.

Samspillet med samtaleterapi

Mange vælger at kombinere kropsterapi med fx psykolog eller psykoterapi.
Hvor samtaleterapi kan skabe forståelse, kan kropsterapi støtte det, der ikke altid er let at tænke sig ud af.

Kombinationen er også det, flere studier peger på som særligt virksom. Når jeg arbejder som kropsterapeut, har jeg derfor ikke kun fokus på kroppen, da jeg tror på, at samtalen - det at skabe mening gennem sprog - også er en stor og vigtig del af terapien. At det er samspillet mellem tryg, kropslig bevidsthed og det kognitive, der skaber forandring.

Så hvad kan man tage med?

Den mest nuancerede konklusion er:

  • Kropsterapi er et felt i udvikling

  • Forskningen er lovende – især ved stress og traumer

  • Det fungerer bedst som en del af en helhedsorienteret tilgang

Overvejer du kropsterapi?

Hvis du oplever stress, spændinger eller uro i kroppen, kan kropsterapi være en måde at arbejde med det på – i dit eget tempo.

Hos Kura Kropsterapi i København er fokus på en rolig og tryg tilgang til kroppen, samtidig med at jeg - gennem samtale - forsøger at få dig til at føle dig set og hørt.

LÆS MERE OM KROPSTERAPI