Når vi bliver trigget i relationer – og hvordan kropsterapi kan hjælpe os med at finde tryghed

Hvorfor reagerer vi nogle gange stærkere, end vi selv forstår, når vi føler os afvist, kritiseret eller misforstået?

Vores reaktioner i relationer hænger ikke kun sammen med det, der sker her og nu. De kan også være forbundet med tidligere erfaringer, vores tilknytningsmønstre og den måde, vi har lært at skabe tryghed på. Gennem kropsterapi og indre barn-terapi kan vi arbejde med de mønstre, der gentager sig, og gradvist udvikle en større følelse af tryghed i os selv og i vores relationer.

Hvorfor bliver vi trigget i vores relationer?

Når vi er i relation med andre mennesker, kan vi ikke undgå indimellem at blive trigget. Vi kan føle os uretfærdigt behandlet, sårede eller misforståede. Måske oplever vi, at vi ikke er velkomne, eller at vi står uden for fællesskabet.

Har du lagt mærke til, hvordan du reagerer, når noget i en relation bliver svært?

Forsøger du at glatte ud og sørge for, at alle er glade? Bider du tingene i dig for at undgå konflikter? Bliver du vred, kold eller ked af det? Trækker du dig fra kontakten, eller oplever du, at du nærmest forsvinder ind i dig selv?

Vi har alle forskellige måder at reagere på, når noget føles utrygt. Ofte sker reaktionerne så hurtigt, at vi først bagefter forstår, hvad der egentlig skete.

Det kan være frustrerende at opleve, at man igen og igen reagerer på en måde, man egentlig ikke ønsker. Måske ved du godt, at du gerne vil sige fra, men ender med at tilpasse dig. Måske længes du efter nærhed, men trækker dig, når nogen kommer for tæt på. Eller måske bliver du så overvældet af vrede eller sorg, at det er svært at finde tilbage til roen.

Disse reaktioner er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvem du er som menneske. De kan også være mønstre, du har lært gennem livet.

Hvordan barndommens erfaringer kan følge med ind i voksenlivet

Som børn er vi afhængige af de voksne omkring os. Vi har brug for at blive mødt, trøstet, beskyttet og hjulpet med at forstå vores følelser. Gennem vores tidlige relationer får vi erfaringer med, hvad der skaber kontakt, og hvad der kan føre til afstand, konflikt eller utryghed.

Hvis det eksempelvis ikke føltes trygt at vise vrede, kan vi lære at undertrykke vores egne behov. Hvis vi ofte oplevede, at kontakten forsvandt, når vi var kede af det, kan vi lære at klare tingene selv. Og hvis vi oplevede, at vi skulle tilpasse os for at bevare nærheden, kan vi komme til at tilsidesætte os selv i vores voksne relationer.

Det betyder ikke, at vores barndom alene bestemmer, hvordan vi reagerer i dag. Men tidlige erfaringer kan være med til at forme vores forventninger til andre og vores strategier, når vi føler os truede eller sårbare.

Som voksne kan vi derfor komme til at reagere på nutidige situationer, som om de rummer noget af den utryghed, vi tidligere har oplevet.

Vi ved måske godt med fornuften, at vi kan overleve et skænderi med vores partner. Men hvis situationen vækker en gammel følelse af at blive afvist, forladt eller overvældet, kan kroppen reagere kraftigt, før vi når at tænke os om.

Det er en af grundene til, at det ikke altid er nok at forstå sine reaktionsmønstre rent intellektuelt. Vi kan godt vide, at vi ikke behøver at være bange, samtidig med at kroppen reagerer, som om der er fare på færde.

Kroppens reaktioner, når noget føles utrygt

Når vi oplever noget som truende eller overvældende, kan vores nervesystem sætte forskellige reaktioner i gang. Nogle bliver kampberedte og mærker vrede, irritation eller et stærkt behov for at forsvare sig. Andre får lyst til at flygte, trække sig eller skabe afstand. Nogle forsøger at tilpasse sig og gøre alt for at bevare kontakten, mens andre oplever at fryse, lukke ned eller miste forbindelsen til deres egne følelser og kropslige fornemmelser.

Disse reaktioner kan forstås som forskellige måder at forsøge at håndtere utryghed på.

Det er ikke nødvendigvis noget, vi vælger bevidst. Måske mærker du, at kæben spænder, vejrtrækningen bliver overfladisk, hjertet slår hurtigere, eller maven trækker sig sammen. Måske opdager du først bagefter, at du holdt vejret eller havde svært ved at mærke, hvad du selv havde brug for.

At blive opmærksom på kroppens signaler kan være et vigtigt første skridt. Ikke for at kontrollere alle sine reaktioner, men for at begynde at forstå dem med større nysgerrighed og mindre selvkritik.

I stedet for at spørge dig selv: Hvorfor reagerer jeg altid sådan? Hvad er der galt med mig? kan du øve dig i at spørge:

Hvad blev utrygt for mig i den situation? Hvad mærker jeg i kroppen lige nu? Og hvad har jeg brug for?

Det kan åbne for en anden måde at møde sig selv på.

Når to forskellige reaktionsmønstre støder sammen

Forestil dig et par, der er uenige.

Den ene har lært at skabe tryghed ved at trække sig, når konflikter bliver intense. Vedkommende har brug for afstand og tid til at finde ro. Den anden oplever derimod afstand som utryg og forsøger at skabe kontakt ved at tale konflikten igennem med det samme.

Jo mere den ene søger kontakt, desto mere presset kan den anden føle sig. Og jo mere den anden trækker sig, desto mere afvist kan den første føle sig.

Begge forsøger måske at finde tryghed, men deres strategier kommer til at forstærke hinandens utryghed.

Et lignende mønster kan opstå, når den ene reagerer med vrede eller en hård tone, mens den anden bliver bange, lukker ned eller mister evnen til at udtrykke sig tydeligt. Hvis den første fortolker stilheden som ligegyldighed eller afvisning, kan reaktionen blive endnu kraftigere. Det kan gøre den anden endnu mere overvældet.

På den måde kan to menneskers reaktionsmønstre skabe en spiral, hvor begge føler sig misforståede og alene.

Det betyder ikke, at alle handlinger er acceptable, eller at ansvaret for sårende adfærd forsvinder, fordi man selv føler sig utryg. Vi har stadig ansvar for, hvordan vi behandler andre. Men forståelsen af de bagvedliggende reaktioner kan gøre det lettere at opdage mønstret og begynde at ændre det.

Det afgørende er ikke, hvem der reagerer rigtigt eller forkert, men om vi kan blive mere bevidste om det, der sker mellem os.

Du er ikke forkert, fordi du har et reaktionsmønster

Mange af vores mønstre er opstået, fordi de på et tidspunkt hjalp os med at håndtere noget svært. At tilpasse sig, holde følelser tilbage, søge kontakt eller skabe afstand kan have været meningsfulde strategier i de situationer, vi befandt os i.

Problemet opstår, når strategierne fortsætter automatisk, selvom de ikke længere hjælper os.

Måske længes du efter nærhed, men har svært ved at vise din sårbarhed. Måske bliver du ved med at tilsidesætte dine egne behov for at undgå konflikt. Eller måske reagerer du så hurtigt med vrede, at du først bagefter mærker den sorg eller frygt, der lå under.

At arbejde med sine mønstre handler ikke om at fjerne alle svære følelser eller altid reagere roligt. Det handler snarere om at få flere muligheder for at reagere, så du ikke i samme grad bliver styret af automatiske strategier.

Det kan begynde med små skridt: at opdage, hvad der sker i kroppen, at give sig selv et øjebliks pause, at sætte ord på et behov eller at øve sig i at blive i kontakten uden at tilsidesætte sig selv.

Med tiden kan nye erfaringer hjælpe os med at opdage, at vi har flere muligheder, end vi måske tidligere har følt.

Hvordan kan kropsterapi og indre barn-terapi hjælpe?

I kropsterapi arbejder vi ikke kun med det, vi tænker og fortæller om. Vi retter også opmærksomheden mod kroppens signaler, spændinger, vejrtrækning og følelsesmæssige reaktioner.

Når vi undersøger et reaktionsmønster, kan det eksempelvis være relevant at lægge mærke til, hvad der sker i kroppen, når du fortæller om en konflikt. Spænder du op? Holder du vejret? Får du lyst til at trække dig, gøre dig lille eller handle med det samme?

At blive mere opmærksom på disse signaler kan hjælpe dig med at genkende dine reaktioner tidligere og undersøge, hvad du har brug for i situationen.

Indre barn-terapi kan samtidig give plads til at undersøge, om nogle af dine nuværende reaktioner hænger sammen med tidligere erfaringer. Det kan handle om at møde de følelser og behov, der ikke blev tilstrækkeligt rummet dengang, med større omsorg i dag.

Når kropsterapi kombineres med indre barn-terapi, kan vi arbejde med forbindelsen mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser. I et trygt terapeutisk rum kan du få mulighed for at undersøge dine mønstre i et tempo, hvor der er plads til både nysgerrighed og pauser.

Målet er ikke at presse dig til at mærke mere, end du er klar til, eller at finde en bestemt forklaring på alle dine reaktioner. Det handler om gradvist at udvikle en bedre forståelse af dig selv og skabe nye erfaringer med at være i kontakt med dine egne følelser, behov og grænser.

Terapi kan på den måde være et sted, hvor du øver dig i at lytte til dig selv og opdage, at du ikke behøver at møde alle svære situationer på samme måde som før.

Kropsterapi i København – et sted at arbejde med dine mønstre

Hvis du genkender nogle af disse reaktionsmønstre i dine relationer, kan det være værd at undersøge dem nærmere. Måske oplever du gentagne konflikter, har svært ved at sætte grænser eller mærker, at du mister kontakten til dig selv, når noget bliver følelsesmæssigt svært.

Hos Kura Kropsterapi i København er der mulighed for at arbejde med forbindelsen mellem krop, følelser og tanker gennem kropsterapi og indre barn-terapi.

Du behøver ikke på forhånd at vide, hvorfor du reagerer, som du gør. Du behøver heller ikke have et bestemt mål eller kunne sætte præcise ord på det, du oplever. Vi kan begynde med det, du mærker, og undersøge det sammen.

At skabe forandring handler ikke om at blive et menneske, der aldrig bliver trigget. Det handler om gradvist at kunne møde sig selv med mere forståelse, finde større tryghed i kroppen og få flere muligheder for at handle, når livet og relationerne bliver svære.

Måske begynder forandringen netop dér – når du ikke længere behøver at gøre dig selv forkert for den måde, du reagerer på, men i stedet bliver nysgerrig på, hvad du har brug for.

Læs mere om Kropsterapi hos Kura Kropsterapi i København, eller kontakt mig, hvis du vil høre mere om, hvordan et individuelt forløb kan se ud.

KURA KROPSTERAPI
CVR: 43865781

ADRESSE:
Styrk Dig Terapi- & Behandlingshus
Schleppegrellsgade 7, Kld
2200 Nørrebro, København

KONTAKT
kurakropsterapi@gmail.com
Send venligst en mail, hvis du ønsker
at blive ringet op

HANDELSBETINGELSER &
PRIVATSLIVSPOLITIK

BLOG

FAQ